Mercalliskalaen vs. Richter: Hvad er forskellen?

Når jorden ryster, og bygninger begynder at svaje, er det naturligt at spørge: Hvor voldsomt var det egentligt? Gennem tiden har forskere udviklet forskellige måder at måle jordskælv på, og to af de mest kendte skalaer er Mercalliskalaen og Richterskalaen. Selvom de ofte nævnes i flæng, måler de faktisk ikke det samme – og de bruges til forskellige formål.

Denne artikel dykker ned i forskellene mellem de to skalaer og forklarer, hvordan de hver især opstod, og hvad de fortæller os om jordskælvets styrke og konsekvenser. Vi ser nærmere på, hvordan Mercalliskalaen bygger på menneskers og bygningers oplevelse af rystelserne, mens Richterskalaen fokuserer på de objektive, videnskabelige målinger. Samtidig undersøger vi, hvorfor begge skalaer stadig spiller en rolle i dag, og hvordan de påvirker alt fra katastrofeberedskab til rapportering af naturkatastrofer.

Uanset om du har oplevet et jordskælv på egen krop, eller blot er nysgerrig på, hvordan naturens kræfter måles, giver denne artikel dig overblikket over Mercalliskalaen og Richterskalaen – og hvorfor det er vigtigt at kende forskellen.

Du kan læse mere om mercalliskalaen på https://hjorring.dk/.

Historien bag Mercalliskalaen og Richterskalaen

Mercalliskalaen og Richterskalaen blev udviklet med flere årtiers mellemrum, og deres opkomst afspejler både den teknologiske udvikling og den stigende interesse for at forstå og måle jordskælv mere præcist. Mercalliskalaen blev først introduceret af den italienske vulkanolog Giuseppe Mercalli i 1902, og hans skala beskrev jordskælv ud fra de synlige effekter og menneskers oplevelser af rystelserne.

Den byggede videre på tidligere forsøg på at klassificere jordskælvsstyrke, men Mercallis version blev særlig udbredt, fordi den var mere detaljeret og systematisk. I modsætning hertil blev Richterskalaen udviklet i 1935 af den amerikanske seismolog Charles F.

Richter. Richterskalaen baserede sig på instrumentelle målinger af jordskælvets styrke, hvilket gjorde det muligt at sammenligne jordskælv på en mere objektiv måde, uafhængigt af, hvor jordskælvet ramte, og hvor mange mennesker der oplevede det. Begge skalaer markerer vigtige skridt i forståelsen af jordskælv, og deres udvikling illustrerer overgangen fra subjektive vurderinger til mere videnskabelige, målbare metoder.

Hvordan måler Mercalliskalaen jordskælv?

Mercalliskalaen måler jordskælv ud fra de effekter og skader, som rystelserne forårsager på mennesker, bygninger og landskabet. I modsætning til Richterskalaen, der er baseret på instrumentelle målinger af jordens bevægelser, bygger Mercalliskalaen på vidnesbyrd og observationer.

Skalaen går fra I til XII, hvor I er et jordskælv, som kun meget få mærker, og XII beskriver total ødelæggelse. For eksempel kan et jordskælv på niveau VI mærkes af alle, og mindre skader på bygninger kan opstå, mens et niveau X betyder alvorlige ødelæggelser og stor fare for sammenstyrtninger.

Ved at indsamle rapporter fra folk i området og vurdere skadernes omfang, kan man fastslå, hvilken styrke jordskælvet har haft ifølge Mercalliskalaen. Dermed giver skalaen et billede af, hvordan jordskælvet opleves i praksis, snarere end blot hvor kraftigt det var målt med instrumenter.

Richterskalaens videnskabelige grundlag

Richterskalaens videnskabelige grundlag bygger på objektive, målbare data fra seismografer, som registrerer de rystelser, et jordskælv forårsager. Skalaen blev udviklet af Charles F. Richter i 1935 og er logaritmisk, hvilket betyder, at hvert trin på skalaen svarer til en ti-dobling af den målte amplitudes styrke.

Ved at analysere de største udsving på seismogrammerne kan man bestemme jordskælvets størrelse, uafhængigt af hvor stor ødelæggelsen eller de menneskelige oplevelser er.

Dette gør Richterskalaen til et præcist værktøj for forskere, fordi den kun tager udgangspunkt i fysiske målinger, ikke subjektive vurderinger. Skalaen anvendes globalt som et grundlæggende redskab til at sammenligne jordskælvs styrke på tværs af tid og sted.

Subjektivitet vs. Objektivitet i jordskælvsmåling

Når vi sammenligner Mercalliskalaen og Richterskalaen, bliver forskellen mellem subjektivitet og objektivitet tydelig. Mercalliskalaen er baseret på menneskers oplevelser og de synlige skader, et jordskælv forårsager. Det betyder, at målingen kan variere alt efter, hvor mange mennesker der befinder sig i området, bygningernes kvalitet og folks individuelle opfattelse af rystelserne.

Derfor anses Mercalliskalaen som subjektiv. Modsat bygger Richterskalaen på instrumentelle målinger af selve jordskælvets energi, uafhængigt af menneskelige oplevelser eller lokale forhold.

Denne tilgang gør Richterskalaen objektiv, da den giver et ensartet og sammenligneligt tal for jordskælvets styrke, uanset hvor det finder sted. Forskellen mellem de to skalaer illustrerer, hvordan vi både kan bruge personlige oplevelser og videnskabelige målinger til at forstå naturfænomener som jordskælv.

Hvorfor bruger vi stadig begge skalaer?

Selvom Richterskalaen i dag ofte er den mest citerede metode til at måle jordskælvs styrke, spiller Mercalliskalaen fortsat en vigtig rolle. Det skyldes, at de to skalaer supplerer hinanden og giver forskellige typer information. Richterskalaen måler den energi, der frigives i jordens indre, og giver et objektivt tal for jordskælvets styrke.

Mercalliskalaen derimod måler de faktiske, mærkbare virkninger på mennesker, bygninger og landskabet, hvilket giver et billede af, hvordan jordskælvet opleves på overfladen.

Derfor bruger forskere, myndigheder og beredskab ofte begge skalaer: Richterskalaen til at sammenligne jordskælv på tværs af tid og sted, og Mercalliskalaen til at vurdere de konkrete skader og konsekvenser i det ramte område. Kombinationen af de to skalaer giver en mere nuanceret forståelse af både den fysiske styrke og de menneskelige følger af et jordskælv.

Jordskælv i praksis: Eksempler på skalaerne i brug

Når vi ser på konkrete jordskælv, bliver forskellen mellem Mercalliskalaen og Richterskalaen tydelig. For eksempel blev jordskælvet i San Francisco i 1906, før Richterskalaen blev opfundet, vurderet til XI på Mercalliskalaen – altså “ekstremt ødelæggende” med store ødelæggelser og øjenvidneberetninger om ødelagte bygninger og revnede veje.

Da man senere estimerede skælvets styrke på Richterskalaen, nåede man frem til en styrke på ca. 7,9. Hvor Mercalliskalaen beskriver, hvordan jordskælvet oplevedes af mennesker og hvilke skader det forårsagede, giver Richterskalaen et objektivt mål for energien frigivet under jordskælvet.

Et mere nutidigt eksempel er jordskælvet i Japan i 2011, hvor Richterskalaen målte skælvet til 9,0, mens Mercalliskalaen kunne bruges lokalt til at vurdere, hvor voldsomme rystelserne føltes forskellige steder – fra lette rystelser til fuldstændig ødelæggelse nær epicentret. Begge skalaer supplerer derfor hinanden i praksis og giver både videnskabsfolk og beredskab et nuanceret billede af et jordskælvs konsekvenser.

Hvordan påvirker skalaerne katastrofeberedskab?

Skalaerne spiller en afgørende rolle for katastrofeberedskab, fordi de giver myndigheder og redningspersonale forskellige former for information, der kan bruges i både planlægning og indsats under jordskælv. Mercalliskalaen, som måler de umiddelbare, observerede skader og folks oplevelse af rystelserne, er særlig nyttig til hurtigt at danne sig et overblik over, hvor hjælpen er mest påkrævet, og hvilke områder der har oplevet de værste ødelæggelser.

Dette gør det muligt at prioritere redningsindsatser og ressourcer effektivt.

Richterskalaen giver derimod en objektiv måling af jordskælvets energiudladning, hvilket er vigtigt for at forudsige potentielle efterskælv og vurdere, om der er risiko for yderligere katastrofer. Kombinationen af begge skalaer gør beredskabet i stand til både at reagere hurtigt på umiddelbare behov og forberede sig på længerevarende konsekvenser, hvilket i sidste ende kan redde liv og begrænse skader.

Er der en bedre måde at måle jordskælv på?

Selvom både Mercalliskalaen og Richterskalaen har været uundværlige redskaber til at forstå og måle jordskælv, har forskere i de senere år arbejdet på at udvikle endnu mere præcise metoder. En af de mest anvendte moderne skalaer er momentmagnitudeskalaen (Mw), som bygger videre på Richterskalaens principper, men tager højde for flere faktorer såsom det samlede energifrigivelse og størrelsen af det område, der påvirkes af bruddet i jordskorpen.

Momentmagnitudeskalaen giver derfor et mere nøjagtigt og konsistent billede af jordskælvets styrke, især ved meget store jordskælv, hvor Richterskalaen ikke altid slår til.

Samtidig arbejder forskere med avancerede seismiske netværk og satellitmålinger, der kan registrere selv små bevægelser i jordoverfladen i realtid. Disse teknologiske fremskridt betyder, at vi i dag kan måle jordskælv mere præcist og hurtigt end nogensinde før, hvilket både forbedrer vores videnskabelige forståelse og vores evne til at reagere effektivt på jordskælvskatastrofer.